Brightpeople Executive Search styrker sin position med ny adm. direktør, der kommer fra en rolle som regions- og salgsdirektør i Danske Bank Koncernen

Brightpeople Executive Search & Talent Advisory styrker sin position på rekruttering og lederudvikling i den finansielle sektor, med ansættelse af ny administrerende direktør, som kommer fra ledende rolle som regions- og salgsdirektør i Danske Bank Koncernen

 

Hanne Juul Gauger er netop tiltrådt som Managing Director i Brightpeople, hvor hun ser et rigtigt godt match.

 

“Vi trives og performer bedst, når vi arbejder med det vi brænder for.  Dér hvor vi kan se mening og mulighed for udvikling.  Dér hvor vi finder inspiration og bliver mødt med tillid og respekt og rammer til at performe indenfor.

Det har jeg arbejdet dedikeret for i mine forskellige lederstillinger i Danske Bank – senest som salgsdirektør i Danica,” fortæller Hanne Juul Gauger.

 

“Jeg har haft fornøjelsen af, at skabe succesfuld turn-around i forskellige forretningsområder og har altid taget afsæt i medarbejdernes og ledernes trivsel og deres løbende udvikling. Det er ganske enkelt den smarteste måde, at skabe forretning og loyale kunder på”, siger Hanne og tilføjer “Det er så meget sjovere at gå på arbejde, når vi ser hinanden blomstre og forretningen udvikle sig markant.

 

“Jeg ser det perfekte match imellem Brightpeople og mig, og derfor kunne jeg ikke sige nej, da de henvendte sig til mig.”

 

I Brightpeople tror de på, at passion og inspiration løfter performance og er med til at hjælpe danske virksomheder med at forløse deres potentiale for vækst.  De tror på, at et team af specialister er bedre end en generalist og leverer ekspertise baseret på best practice – skræddersyet til deres samarbejdspartneres specifikke behov, organisation og værdier.

 

“Vi arbejder dedikeret for, at sikre det rette talent, på det rigtige sted og på det rette tidspunkt. Ved både at arbejde med tiltrækning, rekruttering, talent- og lederudvikling samt outplacement, arbejder vi aktivt med hele talent livscyklussen hos vores samarbejdspartnere og bidrager dermed direkte til, at deres forretningsstrategi lykkes.

 

Med den baggrund Hanne har, og hendes stærke kompetencer inden for forandringsledelse, talent- organisations- og lederudvikling, har vi fundet den helt rigtige til at bidrage til Brightpeople fortsatte udvikling”, siger Nicklas Mohr Andersen, Director hos Brightpeople.

 

“Det afgørende for at jeg sagde ja, er for det første, den grundlæggende tanke om talentudvikling – ikke alene hos vores samarbejdspartnere, men også i udviklingen af Brightpeople” siger Hanne J Gauger, “og dernæst at rekruttering af de rigtige ledere og specialister kun er starten på et strategisk partnerskab.

Vi rådgiver og udvikler nemlig på alle områder, der er knyttet til menneskelig kapital, fra personlig udvikling og styrkelse af lederskab, til forandringsledelse og implementeringskultur.

 

“Jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af Brightpeople – og mest af alt til at møde vores nuværende og kommende samarbejdspartnere for at bidrage til deres succes” slutter Hanne.

 

Media Contact

Troels Vilsted Skydt
+45 25 14 54 44
Troels.skydt@brightpeople.dk