Regnskabschef med drive til koncernregnskab

Regnskabschef til koncernregnskab med drive søges til Sund & Bælt

Sund & Bælt er en teknologidreven infrastrukturvirksomhed, som har bygget og driver to af de største infrastrukturforbindelser i Nordeuropa, og om nogle år står en tredje forbindelse færdig over Femern Bælt. Vi er midt i en spændende proces med at implementere ny teknologi og nye analytiske tilgange for at optimere driften og vedligeholdelsen af vores anlæg Det kræver medarbejdere med de rette kompetencer inden for nytænkning, retningssætning og samarbejde.

 

Stillingen
Med reference til Sund & Bælts Finance Director får du ansvaret for regnskabsafdelingen, som i dag består af fem medarbejdere. Afdelingen varetager bogføring og regnskab for koncernens selskaber og er et vigtigt fundament for ledelsesmæssige beslutninger

 

Dine primære ansvarsområder og opgaver:

Ledelse, udvikling af afdelingens medarbejdere

Udarbejdelse af internt månedsregnskab samt rapportering

Udarbejdelse af årsrapportering for koncernen og tilknyttede selskaber

Procesoptimering, herunder udvikling og dokumentation af ERP-processer, samt digitaliserings- tiltag

Tilsikre implementering og vedligehold af relevante interne kontroller og regnskabspolitikker

Kontakt til revision og andre eksterne parter

Planlægning og rapportering af skat, herunder transfer pricing.

Samarbejde med den øvrige forretning og sparringspartner for Finance Director og selskabets CFO.

 

Dig som person
Du er en kompetent leder, der via dit engagement og faglighed spiller en central rolle ift. at få opbygget en best-practice regnskabsfunktion. Du er en synlig leder, som går forrest og med din høje faglighed sikrer du, at funktionen har effektive processer samt dedikerede medarbejdere, der leverer høj kvalitet til tiden. Du er en stærk kommunikator i såvel skrift som tale, og dit engagement smitter af på dine medarbejdere.

Du tager ansvar og er god til at prioritere, ligesom du har fokus på overholdelse af deadlines. Du er selvkørende, proaktiv og kvalitetsbevidst. Du når dine deadlines og sørger for compliance i alle opgaver og processer.

 

Din baggrund
Du har en solid teoretisk økonomisk baggrund som cand.merc.aud. eller en lignende uddannelse  kombineret med en baggrund som revisor, gerne fra Big Four. Du har mindst 5 års relevant erfaring.

Du brænder for regnskab, du har en stærk regnskabsmæssig værktøjskasse, inkl. erfaring med koncernregnskaber og konsolideringer, og du trives med at indgå i de daglige aktiviteter sammen med dine medarbejdere.

Du har erfaring med ledelse, og du formår at motivere din afdeling. Du er på forkant med den teknologiske udvikling og ønsker at udvikle regnskabsfunktionen mod mere digitalisering.

Du har en solid systemforståelse og har kendskab til Microsoft Dynamics AX og Excel.  Skulle du have erfaring med ERP opgradering i dit tidligere job vil det absolut være et plus, men ikke krav til vores kommende regnskabschef.

 

Du tilbydes
En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansøg ved at sende CV og Ansøgning her: Ansøg

rekrutteringsbureau headhunter regnskabschef til sund&baelt

Placering:

København

Ansøgningsfrist:

Om virksomheden:

Sund & Bælt er en teknologidreven infrastrukturvirksomhed, som har bygget og driver to af de største infrastrukturforbindelser i Nordeuropa, og om nogle år står en tredje forbindelse færdig over Femern Bælt. Vi er midt i en spændende proces med at implementere ny teknologi og nye analytiske tilgange for at optimere driften og vedligeholdelsen af vores anlæg Det kræver medarbejdere med de rette kompetencer inden for nytænkning, retningssætning og samarbejde.

Ansøg:

Søg jobbet
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Troels Skydt i dagtimerne på tlf. +45 25 145 444
Ansøg ved at sende CV og Ansøgning på https://www.brightpeople.dk/shortlist-regnskabschef-sundogbaelt/